Hur botar man kalkben på höns

Læs videre for at lære mere om kalkben og om, hvordan du forebygger det i din hønseflok. Kalkben skyldes et parasitær fnatmide, der er så småt, at man kun kan se det under et mikroskop. Angreb af mider kaldes også skab, og forskellige former for skab angriber forskellige hus- og kæledyr. Kalkben angriber specifikke arter, men mennesker kan normalt ikke blive smittet af det.

Skaffa höns i trädgården – det behöver du veta | Land

Disse små insekter tilbringer hele deres korte livscyklus dage med at bore sig ned under hønsenes skind på benene, hvor de spiser, efterlader deres afføring og formerer sig. Som man kan forestille sig, er dette meget ubehageligt for hønsene. Kalkben spreder sig nemt fra den ene høne til den anden, så hele flokken kan ende med at blive angrebet. Udover bare at være ubehageligt kan kalkben være dødeligt, fordi det kan føre til sekundære bakterie- eller svampeinfektioner i hønseskindet. Kalkben kan også gøre, at høns mister evnen til at gå, hvilket kan være dødeligt i hønseflokke, hvor den svageste høne ofte bliver hakket ned af de andre. En høne, der ikke kan gå, kan heller ikke skaffe sig vand eller føde uden hjælp fra mennesker. Det er let nok at udrydde kalkben i høns — du skal bare have fat i en bøtte vaseline og noget mineralolie. Hvis du gnider et af disse produkter på hønens ben hver dag, afskærer det ilttilførslen til miden, hvilket er en sikker måde, hvorpå du kan gøre en ende på miderne.

Udover at udrydde miderne, skal man også tjekke hønsene for sekundære infektioner bakterier eller svamp og behandle dem for disse, da de potentielt kan være mere farlige for hønsene end selve miden. For at udrydde kalkben skal hønsenes ben dyppes eller smøres ind i rigelige mængder mineralolie mindst en gang om dagen, hvorefter hønsebenene så skal dækkes med vaseline. Dette dobbelte lag smørelse kvæler de mider, der lever under hønseskindet. Denne hjemmebehandling er tilstrækkelig til at behandle de fleste milde til moderate tilfælde af kalkben. Men i tilfælde af alvorlige sekundære angreb eller et mere vidtrækkende angreb i flokken, kan det blive nødvendigt med hjælp fra en dyrlæge, der kan administrere antibiotika eller receptpligtig medicin mod mider, fx Ivermectin. Mens kalkben i sig selv ikke kan slå hønsene ihjel, kan de sekundære infektioner, lidelsen er årsag til, slå dem ihjel. Dette skyldes, at misdannede ben, smerter eller manglende tæer som følge af kalkben kan forhindre høns i at skaffe sig føde og vand eller slippe væk fra rovdyr, hvis de går på friland.

De sekundære bakterie- og svampeinfektioner, der forekommer som resultat af kalkben, kan slå hønen ihjel på grund af komplikationer som sepsis systemisk blodforgiftning, der kan resultere i organsvigt. Angreb af mider kan også slå høns ihjel ved at undertrykke immunforsvaret til et punkt, hvor de bliver syge af en anden smitsom sygdom, fx en respiratorisk virus. Selv efter en høne med kalkben kommer sig, kan det tage op til et år , før dens normale skæl vokser tilbage på benene igen.

Lantbruksdjur - Behandla kalkben. Lista över vilka metoder. (Höns) | Bukefalos

Det er derfor vigtigt at identificere og behandle kalkben så tidligt som muligt, før angrebet resulterer i langvarige skader. Der er ikke noget, du gør forkert, som forårsager kalkben i hønsene—desværre spredes disse mider ikke blot meget let af vilde fugle, der tiltrækkes af hønsefoderet, de findes også på gnavere, der stjæler foderet, og de findes endda i selve jorden. Hvis du holder hønsegården fri for foder og madrester, der kan tiltrække vilde dyr, er det bare én måde, hvorpå du kan gøre lidt for at undgå, at kalkben spredes fra andre dyr, men sommetider kan flokken blive angrebet uanset hvilke forholdsregler, du tager. Når først en høne har fået kalkben, spredes miderne nemt fra den ene høne til den anden, siden høns lever meget tæt på hinanden i hønsehuset. Det er derfor, det er så vigtigt at identificere angreb tidligt, før de får chancen til at spredes.

Håll koll på reglerna för att skaffa höns

I mange tilfælde er det nemt at se, om en høne har fået kalkben. Kalkben får skællene på hønens ben til at stritte lidt, og sommetider kan de se tykkere ud end normalt. Før eller siden vil disse løftede skæl begynde at væske, bløde eller udvikle områder med sår. Når angrebet er nået til dette punkt, er der meget større risiko for, at fuglen kan få en sekundær bakterie- eller svampeinfektion. Fjällen på benen reser sig och huden förtjockas, blir skrovlig och täcks av intorkad sårvätska Bild 1. Parasiten borrar gångar i huden på fötter och underben där de orsakar inflammation Bild 2. Följdinfektion med olika bakterier kan förvärra skadorna. Ibland uppstår djupa sprickor i huden, sår eller ledinflammation. Vid grava angrepp kan tårna deformeras eller amputeras falla av. Djuren drabbas av klåda och i svårare fall av hälta. Bekämpning sker i första hand mekaniskt genom att man borstar benen med en lösning av vatten och såpa eller diskmedel för att få bort beläggningarna.

Benen gnids därefter in med vaselin eller annat fett för att kväva parasiten.

Har dina höns löss?

Behandlingen upprepas cirka varannan vecka till skadorna har läkt. I samband med behandlingarna bör ströbädden bytas ut. Man bör undvika att kläcka kycklingar från avelshöns med tydliga angrepp av fotskvalster eftersom vissa tamhöns eventuellt kan vara ärftligt extra känsliga för parasiten. Sök Resultat. Ämnesområden Djursjukdomar A-Ö Fotskabb hos fjäderfä. Djursjukdomar A-Ö. Hitta på denna sida. Fotskabb hos fjäderfä Andra sjukdomsnamn: Kalkben Fjäderfä. Anmälningspliktig : Nej. Epizooti : Nej. Zoonos : Nej. Art Knemidocoptes mutans Värddjur Knemidocoptes mutans angriper framförallt tamhöns. Förekomst i Sverige Fotkvalster är en vanligt förekommande parasit i hobbyhönsflockar. Utseende Parasiten är cirka 0,5 millimeter stor och är inte synlig för blotta ögat Livscykel Kvalstret lever hela sin livscykel i huden, huvudsakligen på benen. Inverkan på värddjuret. Bild 1.